Call for papers: Dystopier – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Tidsskriftet Antropologi > Kommende numre > Call for papers: Dysto...

Call for papers: Dystopier

CALL FOR PAPERS: DYSTOPIER

Utopier har længe haft status som et privilegeret samfundsvidenskabeligt objekt. Utopier har fascineret forskere på grund af deres indbyggede revolutionære potentiale og det, de radikale forestillinger om fremtiden kan fortælle os om samfundet og dets nuværende indretning. Dette nummer af TA vil sætte fokus på dystopier og særligt brugen af skræmmende skildringer af samfundsformer og scenarier i forskellige sociale og politiske sammenhænge.

Utopierne har stået centralt i de store politiske strømninger – kommunisme, fascisme og kapitalisme – som har domineret det 20. århundrede. Ideer om det gode og ønskværdige samfund har med andre ord været en af de vigtigste politiske teknologier gennem de forgangne 150 år.Spørgsmålet er i hvilken grad utopier stadig er afgørende for at forstå nutidens politiske landskaber og praksisser. Siden udgivelsen af The End of History and the Last Man (1992) er Francis Fukuyama blevet bespottet for sin naive tese om det liberale demokratis stabile sejr og historiens afslutning. Men på ét punkt synes han alligevel at have ret: Utopierne er sygnet hen og de fælles alternative visioner for et andet samfund er i høj grad forsvundet ud af midterpolitikken – og muligvis ud af det meste af samfundslivet. Omkring Atlanten har utopierne levet et spøgelsesagtigt efterliv for eksempel i Barack Obamas slogan om ’the audacity of hope’ og i den indholdsløse opmuntring ’yes, we can’. Alle steder synes de store utopier at være i rodet forfald (Buck-Morss 2002).

Der er naturligvis undtagelser til dette billede. Men fællesskaber baseret på utopiske ideer synes for tiden at være små eller marginaliserede (anarkistiske kommuner og frirum, biodynamiske bofællesskaber, etc.). Kun få, såsom ISIS’ islamiske kalifat og neo-bolivarianismen i Latinamerika, har haft bredere og større tiltrækningsevne. Tilmed tilsyneladende revolutionære øjeblikke såsom det arabiske forår i 2011 eller farverevolutionerne i de tidligere sovjetstater opstod uden en klar utopi som del af deres politiske grundlag eller værktøjskasse.

Alternative visioner for det gode og ønskværdige samfund synes i høj grad at være blevet erstattet at dystopier og fremmaninger af de rædsler, som venter os, hvis ’de andre’ får det, som de ønsker: Henholdsvis højre eller venstrefløjen vil føre landet i økonomisk forfald, ureguleret kapitalisme vil rive samfundet fra hinanden og medføre naturens og planetens sammenbrud, nye teknologier vil føre til et overvågningssamfund med fravær af frihed og medmenneskelig tillid, immigration vil føre til et europæisk kalifat. Vi lever i en tid, hvor dystopier er blevet en fremherskende politisk teknologi. For det er måske et af de helt centrale kendetegn ved dystopierne: De indebærer ikke apokalypsens totale kaos, men er visionen om samfundet, som de andre ønsker det.

Indtil nu har forståelsen af dystopier været litteraturvidenskabens domæne. Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi inviterer bidrag, som analyserer dystopier – i politik, i miljø og klima, i religion og teknologi – deres form, iscenesættelse og politiske anvendelse. Med hvilke begreber kan vi forstå dystopierne samt de forestillinger og handlinger, som de afstedkommer? Hvordan kan vi beskrive og begribe de refleksioner over menneskets, naturens og samfundets skrøbelighed, som dystopierne indebærer? Og hvad er effekten af dystopier som ny politisk teknologi?

Redaktører: Stine Krøijer, Matthew Carey og Astrid Grue.

Deadline for abstracts: 1. marts 2017 til tidsskrift@anthro.ku.dk (færdige artikler pr. 1. juni 2017)