Kommende Numre
Teknologi 1 & 2 nr. 81 og 82 (2020)
Teknoantropologi, der er en af antropologiens mange aktuelle specialiseringer, omhandler samspillet mellem mennesker og teknologi. Feltet spænder bredt fra fænomener som robotter, droner, overvågning og bioteknologi til energi, klima, transport, sociale medier og medicinske teknologier. Antropologer inden for feltet arbejder ofte i interdisciplinære projekter med fokus på, hvordan teknologier og menneskelig erfaring og hverdagsliv gensidigt påvirker hinanden. De udforsker, hvordan teknologi placerer sig i en bredere politisk, økonomisk og social udvikling. Flere antropologer har med inspiration fra videnskabs- og teknologistudier (Science and Technology Studies) forholdt sig kritisk til magtfulde former for viden og praksis, som i sig selv er med til at skabe verden på bestemte måder og favorisere og/eller marginalisere bestemte sociale grupper og livsformer (Pfaffenberger 1992; Bijker & Law 1992; Callon 2007).
Temaredaktion: Perle Møhl, Bo Wagner, Dorthe Kristensen, Barbara Ann Barrett, My Madsen, Stine Adrian
Arter nr. 83 (2021)
Fokus på (andre) arter inviterer os til at kulegrave, hvad vi ved eller påstår at vide om mennesket, dets klassifikationer og relationer, og forhold til alt det, som i forskellige perioder har ligget uden for det menneskelige. I dette temanummer vil vi derfor kaste lys over nogle af de måder, hvorpå arter indgår i nye sociale relationer.
Arter er i biologien blevet brugt til at referere til afgrænsede grupper af individer, som ligner hinanden på væsentlige punkter og er reproduktivt isolerede (Meyr 1942). I botanikken ordnedes planterne i bestemte grupper, klasser, ordner og arter, og i antropologien har man på samme vis sorteret mennesker i forskellige racer, nationer, klasser og slægter. Temanummeret om arter inviterer til en undersøgelse af, hvordan ideer om arter og taxonomier lever videre i det sociale liv og i politiske konflikter.
Der findes dog ikke en entydig definition af begrebet art. Man kan tale om med-arter, nabo-arter, kammerarter/kammer-arter, bastarder og invasive arter. Vores ærinde er ikke nødvendigvis at udelukke mennesket eller at sætte det i parentes, men at undersøge, hvordan andre arter også muliggør nye måder at være og at blive til på. Begreber om hybrider, cyborgs, bestøvninger og sammenfiltringer kan inspirere til nye tanker om samliv på tværs af forskelle samt udfordre ideer om for eksempel animal og vegetal anderledeshed.
Som Donna Haraway for godt 15 år siden formanede sine læsere, er (andre) arter ikke blot gode at tænke med, men også at leve med (Haraway 2003). De er væsener med, og i nogle tilfælde imod, hvilke vi lever vores liv. Dette bringer en hel serie af etiske dilemmaer i spil: Hvordan udvider man på meningsfuld vis sociale fællesskaber til at favne ikke-menneskeligt liv? Kan man kun drage omsorg for arter, som man kender til fulde? Og hvordan håndteres de muligheder og trusler som andre livsformer kan udgøre eller tilbyde?
Temaredaktion: Matti Weisdorf, Sofie Isager Ahl, Cecilie Rubow og Stine Krøijer
Bøn nr. 84 (2021)
Hvad vil det sige at bede? Hvilke ideer om virkning og virkelighed er indlejret i forskellige former for bønspraksis? Og hvordan kunne bøn fungere som en komparativ ramme for en antropologisk beskæftigelse med sociale dynamikker? Disse temaer ønsker vi at stille skarpt på i dette temanummer gennem en udforskning af konkrete typer af engagement med bøn. Behøver bøn fx altid at være religiøs? Og hvordan kan bøn fungere som en prisme til at undersøge både engagerede former for åndelig og spirituel selv-kultivering samtidig med, at bøn ofte henvender sig til konkrete eller forestillede andre, også i mindre direkte engagerede former for praksis? Hvilke ideer om selv, anden og helgener, gud eller andre religiøse magter konfigureres i den konkrete bøn?
I den antropologiske litteratur har der været et stærkt fokus på magi, ritualer og på kroppen, hvilket Marcel Mauss har bidraget til ved at formulere et sæt af teoretiske rammer. Mindre kendt er det, at Mauss også arbejdede på en doktorafhandling om bøn (1909). I denne afhandling var Mauss optaget af, hvordan bøn aldrig blot er en individuel praksis, men derimod en fundamental social praksis, hvorigennem et bredere sæt af forventninger bliver artikuleret. Det er netop disse sociale forventninger, som dette temanummer afsøger. Hvilke forventninger er indlejret i og omkring bøn? Og hvad er relationen mellem bøn som en integreret del af hverdagspraksis, en selvets teknologi, og et engagement med bøn, der primært finder sted i krisesituationer, hvor andre former for menneskeligt mellemværende synes udfordrede?
Temaredaktion: Andreas Bandak, Heiko Henkel, Lærke Anbert og Katinka Schyberg